Gode drikke kræver gode ingredienser. Jo friskere og jo mere smagfulde ingredienserne er, des bedre kvalitet bliver din drik. Vi vil senere fortælle om nogle af vores favoritingredienser, men i dette afsnit fokuserer vi på de tre måder, hvorpå du kan få fat i dem: ved at dyrke dem selv, plukke dem i det fri – eller købe dem.

Dyrke dem selv

Mange mennesker begynder at brygge, når de finder ud af, at havens overskud kan omdannes til alkohol. Vi kender adskillige gartnere, med store rabarberplanter, som høster rabarberstilke længe efter, de er blevet trætte af rabarberkompot og ikke aner, hvad de ellers kan bruge dem til. Når man fortæller dem, hvor nemt det er at lave rabarbervin, må de straks besøge nærmeste loppemarked, så de kan finde en vinballon .

At omdanne hjemmedyrkede råvarer til smagfulde drikke er enormt berigende. Og modsat de fleste former for madlavning, hvor dine kære hjemmedyrkede ingredienser bliver tilberedt og spist inden for få timer, kan en alkoholisk drik på flaske holde på smagen i måneder, endda år.

Hvad skal du dyrke?

Hvilke sorter, du er i stand til at dyrke, afhænger af hvor i verden, du bor, og hvor meget plads du har. Men selv folk, der ikke har have, vil kunne dyrke et par potter med krydderurter i vindueskarmen, som vil kunne bruges i adskillige drinks.

Har du god plads udendørs, er der flere muligheder. Dine overvejelser omkring valg af urter, kunne fx se sådan ud:

• Hvad vil spare mig penge?
• Hvad kan jeg dyrke, som er svært at købe?
• Hvad er mest anvendeligt?
• Hvad vil det koste mig på pengepungen og i tid?
• Hvad vil kunne give mig den største høst?

Svarene vi l variere fra person til person, men vi er overbeviste om, at hvad end dine kriterier måtte være, så vil du opnå en større nydelse ved at drikke resultatet.

Selvpluk

Det er berigende at dyrke sine egne ingredienser, men det kan i nogle tilfælde være endnu bedre at plukke dem i det fri. Naturen har klaret det hårde arbejde med at så og pleje, så du kvit og frit kan høste frugten. Selvpluk bringer en tilbage til naturen og de sæsonbestemte bryggeprocedurer, der er blevet fulgt af generationer af hjemmebryggere. Vi synes selv, der ikke er meget der kan slå synet af hyldeblomstens indtræffen, som indikerer starten af sommeren samt utallig gæringer og urteudtræk. Når det bliver efterår, kan i vrige hjemmebryggere blive helt overstadige over den nye indsamling af frugt­- og bærsmage – det lykkes os ikke at gennemføre en biltur uden begejstrede udbrud hver gang, vi passerer et hidtil uopdaget æbletræ.

Hvad skal du plukke?

Vi må understrege, at mange vilde planter naturligvis er giftige, så pluk udelukkende det, du med 100% sikkerhed ved er spiseli gt. Heldigvis er nogle af de mest almindelige vilde planter lette at genkende – ege- og birkeblade, grannåle og de gængse ukrudtsplanter mælkebøtte og nælder for at nævne et par gode eksempler.

Mange vilde blomster er spiselige og tilføjer spændende smage i vin og urteudtræk. Hvis du vil teste, om du bryder dig om smagen af en given blomst sammen med alkohol, så start med nemme mousserende drinks før du bevæger dig videre til vin.

Nogle rødder, som fx mælkebøtte og burre, er gode at gå efter – husk dog at få tilladelse af ejeren af området, hvis du medbringer din gravegreb. Bær er ofte svære at genkende, da mange sorter har en giftig dobbeltgænger, så vær ekstra forsigtig. Brombær, hyldebær og slåen kender de fleste dog.

God plukkeskik

Det er vigtigt at passe godt på naturen og som tak vil naturen til gengæld forsyne dig med rigelige mængder bryggeguf. Vær omhyggelig med ikke at beskadige planter, du plukker fra og tøm ikke det første frugttræ eller den første bærbusk, du ser – mange fugles og pattedyrs overlevelse afhænger nemlig af selvsamme frugt, så vær sikker på, at du efterlader naturen, så der er mad nok til alle.

Hvor skal du lede?

Er du på udkig efter en bestemt ingrediens, er det en god ide at undersøge under hvilke omstændigheder den bedst gror, før du hopper i gummistøvlerne. Foretrækker du at begive dig ud på en mere tilfældig gåtur og lade det være op til tilfældighederne, hvad du støder på, kan vejkanter og rabatter – især langs togskinner, vandløb og øde stier – være særdeles udbytterig. De smalle naturlige grænser mellem vej og dyrket jord har ofte stået uberørt i årtier, hvilket betyder at det, du plukker herfra vil være vokset godt til. Der er også områder, hvor kasserede frugtfrø (æbleskrog smidt ud fra toge) ligger uforstyrret og spirer og vokser og således skaber mini frugthaver, der bare venter på at blive plyndret.

Indkøb

Adskillige ting er du nødt til at købe, fx grundlæggende ingredien ser som sukker, gær og spiritus til urteudtræk samt de fl este almindelige former for korn til ølbrygning. Og skønt vi er fortalere for at dyrke selv og plukke i det fri, er der ingen grund til at undlade at bruge butiksindkøbte ingredienser i din hjemmebrygning.

End ikke den bedste havedyrker kan høste samtlige ingredienser til samtlige drikke året rundt, og butikkerne dækker fint de sæsonmæssige huller, der måtte være. Fx importerede citrus frugter, tørret frugt og mad fra dåse henover vinteren.

Vi anbefaler også, at du lokaliserer din nærmeste hjemmebrygbutik eller en ditto online. Ud over at forhandle det grundlæggende udstyr, steriliserende kemikalier, gær og andre specialvarer til hjemmebryg, er du måske heldig at finde lækkerier som fx tørret frugt og blomster (fx. hyldeblomst og rose) og et udvalg af frisk humle i deres varesortiment.

Ud over disse specialbutikker og supermarkeder, bør du også lokalisere lokale gårdbutikker, apoteker og helsekostbutikker for at have så bredt et vareudvalg som muligt.