For mange år siden i vores ungdoms øldrikkende forår, var vi nødt til at tage til Belgien for at drikke en frugtøl. I dag er de lettere at få fat i, men de vil ofte være lavet på sukkersirup frem for frisk frugt – hvilket er endnu en grund til at brygge din egen. Hindbær er vores førstevalg af frugt til at dumpe ned i øllet. De bevarer deres skarpe smag, og de komplimenterer smagen af dette øls karamelmalt og bitter humle perfekt. Faktisk er denne røde skønhed en sådan succes at alle, der plukker den undrer sig over, hvorfor hindbærøl ikke er mere udbredt på pubber og barer.
Tilberedelsestid 2 timer 15 minutter.
Fermentering 1-2 uger.
Modning 1 uge.
450 g hindbær.
100 g knust karamelmalt.
400 g flydende maltekstrakt (light eller amber).
300 g ekstra light tørret maltekstrakt.
50 g bygflager.
1 lille håndfuld (15 g) bitter humle overgær.
½ tsk hvidt sukker per flaske til karbonering.
1. Brug fejlfri hindbær. Skyl dem og kom dem i fryseren (dette hjælper til at frigive bærrenes saft, når de er optøet).
2. Kom knust karamelmalt i en gryde med 2,25 liter vand (kom eventuelt malten i en mæskepose, hvis du har sådan en). Opvarm mæsken indtil den når en temperatur på 65-72°. Lad mæsken trække i 15 minutter under låg. Hold temperaturen stabil og rør rundt et par gange.
3. Filtrer masken fra (eller fjern mæskeposen) og tilsæt både den flydende og den tørrede maltekstrakt samt bygflagerne – sidstnævnte kan du komme i en mæskepose, hvis du har en. Bring i kog indtil det hurtigt skummer, og skru så ned for varmen, så det ikke koger over. Tilsæt humle og kog støt i cirka 45 minutter.
4. Tilsæt 2,25 liter forkogt, afkølet vand for at sænke blandingens samlede temperatur. Giv blandingen en rask omrøring, og når den er afkølet tilstrækkeligt til under 24°, filtreres blandingen over i gæringsbeholderen.
5. Tilsæt gæren i henhold til instrukserne på pakken og stil gæringsbeholderen et lunt sted – 15-24° er ideelt.
6. Efter et par dages fermentering vil øllet have dannet en stor skumskorpe, der kaldes krausen. Når den stilner af og reduceres til et tyndt lag skum, tilsættes de fuldt optøede hindbær i beholderen. Monter låget eller gærlåsen på ny (afhængigt af hvilken gæringsbeholder, du bruger).
7. Når fermenteringen er ophørt, karboneres flaskerne som beskrevet i grundøl opskriften. Stil flaskerne et lunt sted i 2 dage til eftergæring og flyt dem herefter til at modne et køligere sted i mindst 1 uge.