Du har nu indsamlet dine ingredienser, du har en rasende tørst, og du er mere end klar til at brygge. Før du begiver dig i kast med vores opskrifter, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig for at forhindre, at alt dit hårde arbejde ikke havner i køkkenvasken, og du ikke ender i en sur mine. I begyndelsen af hvert afsnit i bogen, forklarer vi i detaljer om hver drinkskategori, men før du når dertil, er det klogt at nærlæse følgende:
Desinficering
Vi lægger ud med den mest trættende del af processen, men samtidig den aller vigtigste . Måneders arbejde kan være spildt, hvis en beskidt flaske eller beskidt udstyr forurener din dyrebare bryg- så enhver ting, din bryg kommer i kontakt med, skal rengøres grundigt før og efter brug.
Der findes adskillige kemikalier på markedet til formålet (vores valg er VWP Cleaner, som forhandles i pulverform i hjemmebrygbutikker til forskellig størrelse beholdere). For at desinficere dit udstyr skal du opløse pulveret i varmt vand og følge instrukserne på pakken. Alt udstyr, der kommer i kontakt med dine drikke, skal kortvarigt ligge i blød i væsken, hvorefter udstyret skylles af. Det er vigtigt at skylle udstyret grundigt, da den kemiske eftersmag kan ødelægge din bryg. Selvom det ikke er altafgørende, er det også klogt at sterilisere dine cider- og viningredienser for at dræbe eventuelle uønskede svampe og bakterier, før fermenteringen påbegyndes. Dette kan gøres ved at droppe en Campden tablet (knust forinden med fx to teskeer) ned i dine ingredienser før tilsætningen af gær. Dette kan også afværge iltning , hvorfor Campden tabletter ofte tilsættes vin lige før, den tappes på flasker. Der skal dog lyde en lille advarsel i forhold til Campden tabletter: de består af natriumdisulfit, som 1 ud af 100 mennesker er overfølsom over for (det viser sig i form af astmalignende symptomer) – hvorfor du finder en ‘indeholder sulfider’ advarsel på mange cider- og vinetiketter . Forhør derfor altid dine gæster før servering af drikke med sulfider.
Til drikke der ikke kræver fermentering , er rengøringen stadig meget vigtig, og det kan altid betale sig at sterilisere før du hælder din spiritus på flaske. Rengør og skyl efter med varmt vand . Tør dem herefter i ovnen på 120°c. Og Husk- hæld ikke kolde væsker i varme glas (og omvendt), da glasset kan slå revner.
Sukker
Størstedelen af vores opskrifter indeholder tilsætning af sukker for at hæve alkoholprocenten i fermenterede drikke eller for at søde likører og cocktails . Der findes specialsukker til brygning, men vi mener, at hvidt rørsukker fungerer lige så godt. Mørkere sukker kan bruges for at tilføje en anderledes smag til sine drinks (dette fremgår specifikt i enkelte opskrifter), hvorimod søde ingredienser som honning og ahornsirup også vil kunne bruges i nogle opskrifter.
Gær
I de gæringsdygtige opskrifter vil det fremgå, hvilken slags gær, du skal bruge, men i de fleste tilfælde er disse blot anbefalinger og langtfra skrevet i sten. Gærstammer i vinen vil forstærke særlige vin karakteristika, hvorimod mange gærstammer er ble vet opdyrket for at give særlige smage til individuelle øl varianter. De anbefalede gærstammer er at foretrække, men selv bagegær kan bruges, h vis du er desperat. (Den er tilbøjelig til at tilføje en ‘brødagtig’ smag til dine drinks, hvilket kan være både godt og skidt. Ofte er det skidt.)
En lille advarsel
Denne bog viser den letteste, mest problemfrie og sjove vej til nogle af de fineste hjemmebryggede drikke, man kunne ønske sig. Men vær forberedt på at møde folk, som vil komme med smålig kritik over nogle af vores metoder. Visse ølbrygningsentusiaster vil muligvis insistere på, at bærblandinger skal koges i time vis; pernitne vinkendere vil måske kræve nøjagtig temperaturkontrolleret opbevaring af dine vinfl asker; og enkelte traditionelle medlemmer i cider-bryggernes kreds vil måske anse det som en forfærdelig synd at tilsætte andre frugter og smage. Hvis du får smag for en bestemt drik og ønsker at komme under huden på den og gøre en karriere ud af den, skal du endelig søge professionelle råd. Men hvis du ønsker at tilegne dig et repertoire af enkle bryggeteknikker, imponere dine venner med din egen alkohol og samtidig have det sjovt undervejs … så læs endelig videre.
Sådan bruges hydrometer
Hydrometeret er et altafgørende instrument i hjemmebryggerens arsenal af udstyr , da det viser sukkerindholdet i din drink, hvormed du kan beregne alkoholprocenten som angi ves enten % ABV (alcohol by volume) eller% Vol. i din fermenterede spiritus . Et hydrometer kaldes sommetider også en oechslevægt.
Et hydrometer viser oechslegrader og er kalibreret til at vise 1000 grader i vand. Jo højere sukkerindhold, jo højere måling. 25 g sukker opløst i 1 liter vand giver en sikker måling på 1010 grader tyngdekraft.
Til en måling fyldes et målebæger eller et højt glas med den væske, du ønsker at måle. Rengør hydrometeret før du dropper det ned i væsken og rør det rundt et par gange for at fjerne evt. bobler, der klæber fast til hydrometeret, da de kan påvirke din beregning.
Se på væskens overflade og aflæs hvor på skalaen, væsken rammer. For at tjekke din brygs estimerede alkoholprocent, skal du aflæse før gæren tilsættes (startgraden eller den oprindelige oechslegrad) og efter fermenteringen (slutgraden). Noter tallene og træk slutgraden fra startgraden og divider resultatet med 7,45.
Fx pressede vi Kingston Black/Michelin æblejuice, som havde en startgrad på 1070. Vi brugte juicen til at lave en herlig gårdcider, som vi lod gære helt ud. Herefter aflæste vi målingen, som viste at den fermenterede juice havde en slutgrad på 1000.
1070 minus 1.000 = 70
70 divideret med 7,45 = 9,39
eller 9,4% Vol.
Udregningen gjorde det også klart, at man ikke bør drikke for mange glas af denne drik på en gang.
Hvis matematik aldrig har været din stærke side, er det ingen grund til bekymring. Der findes masser af hjemmesider og gratis apps, der kan lave udregningen for dig.