Uden at gøre en reel indsats, kunne det tyde på, at vi er særdeles gode til at dyrke nælder – en af de flerårige ukrudtsplanter, over hvem vi har vundet få kampe, men aldrig har formået at samle den vedholdende energi, det kræves at vinde krigen. Imidlertid er en mands ukrudt en anden mands høst, og nælder er en af madkendernes gratissnack-favoritter fra den vilde natur. Hvor mange ville luge ud i opskrifter på nældetærter, -pesto og sågar -pakoras, så foretrækker vi en lille svien i øllet.
Tilberedelsestid 30 minutter.
Fermentering 3 dage.
Modning 1 uge.
900 g nældeblade.
Saft og reven skal fra 2 økologiske citroner.
450 g rørsukker.
Overgær.
1. Pluk bladende øverst på nældeplanten (tykke vanter vil være praktiske til denne opgave) og ryst insekterne af bladene.
2. Skyl bladene og kom dem i en stor gryde sammen med 4,5 liter vand eller så meget, der kan være i den, og tilsæt reven citronskal. På dette stadie vil lugten i dit køkken muligvis få dig til at betvivle hvorfor, du overhovedet gør det her, men du skal blot holde ud i de 10 minutter blandingen simrer.
3. Filtrer væsken i en spand med sukker, saften fra begge citroner og eventuelt resterende vand, der ikke kunne være i gryden. Opløs sukkeret under omrøring og dæk spanden med et viskestykke eller et løst låg.
4. Når blandingen er afkølet til stuetemperatur, tilsættes gær, og spanden dækkes til igen. Lad væsken fermentere i 3 dage før flaskning.
5. Fordel forsigtigt væsken i flasker – øllet vil fortsætte sin fermentering, så brug plasticflasker, der kan udvide sig lidt, og slip regelmæssigt lidt gas ud for at lette trykket i flaskerne. Nældeøllet er drikkeklart 1 uge efter flaskningen, og smager bedst et par uger senere, men øllet er ikke værd at gemme i længere tid.