Ciderpurister, se den anden vej. Selvom vi sandsynligvis vil blive drevet ud af landet med høtyve for denne smagskombination, er der en mening med galskaben. Medmindre du er heldig at få fat i Perrypærer, så vil du opleve at pæresorter, der typisk bliver brugt i desserter, ofte vil være for bløde til at presse, og at de er temmelig karakterløse alene. Men ved at kombinere æbler og pærer, bliver det lettere at presse saften ud, og de ikke-gæringsdygtige sukkerarter, der er i pærer, efterlader en let sødme. Vi har tilføjet ingefær for at give den lidt bid.
Tilberedelsestid 1 time.
Fermentering 2-6 måneder.
Modning 4 måneder.
3,5 kg æbler.
3,5 kg pærer.
5 cm ingefærrod, skrællet og grofthakket.
1 Campden tablet.
VALGFRIT
Cidergær.
1 tsk pektinenzym.
1 tsk sukker per flaske til karbonering.
1. Tilbered frugten ved at skylle den. Kasser evt. rådne frugter.
2. Skær frugten i kvarte og riv dem.
3. Kom den revne frugt i pressen, og pres den. Hæld saften i en vinballon og kom den hakkede ingefær i.
4. Tilsæt 1 Campden tablet i vinballonen, dæk den til og opbevar den et køligt sted i 24 timer.
5. Tilsæt cidergær og pektinenzym (hvis du bruger det) og prop vinballonen løst med vat.
6. Fermenteringen bør begynde efter et par dage. Når den indledende fermentering er aftaget, monter en gærlås og stil vinballonen et køligt sted og fortsæt fermenteringen i adskillige uger.
7. Om stik vinen til en ren vinballon, når boblerne i gærlåsen næsten er ophørt, og der er en god mængde bundfald. Du kan overføre noget af bundfaldet for at fremme malolaktisk fermentering.
8. Fortsæt fermenteringen. Foretag en hydrometeraflæsning, når boblerne i gærlåsen er ophørt. Alt under 1005 oechslegrader er klar til at stikkes om før flaskning.
9. Tilsæt 1 teske sukker i hver flaske, hvis du ønsker lidt brus, når flasken åbnes.