De ligner muligvis ikke de mest indlysende valg udi bryg- selv bestræbelser, men rodfrugter er fulde af det vigtigste stof, når man skal lave alkohol: sukker. Og med brygbare rodfrugter lige fra de daglige grøntsager til de mere bizarre af slagsen, kan disse undergrundsingredienser bruges i et større udvalg af drinks, end du måske tror.
Rodfrugter i spiritus
Den mest anvendte rodfrugt i vores opskrifter bliver dårligt nok nævnt: sukkerroen og den ydmyg kartoffel er muligvis en smule anonyme, men deres effekt er omfattende. Omtrent 20% af klodens sukker kommer fra den løgformede sukkerroe, hvorimod kartoflen er en almindelig ingrediens i vodka. Men vi fremstiller hverken sukker eller destillerer spiritus, så den mest sandsynlige brug af rå rodfrugter i vores køkken vil være til at udgøre basis i en landvin eller til at give smag til adskillige drinks. ingefær er den mest roste rod i vores opskrifter (Rich især er ingefærafhængig og bruger den som et strejf af varme hver gang, han kan komme til det); mælkebøtterod er god i forfriskende, lys øl; og gulerod, pastinak og rødbede kan alle indgå i gode landvine . Vi er også stødt på vinopskrifter med kartofler, majroer og sågar løg – men alt tyder på, at de smager lige så dårligt, som de lyder.
At bruge rodfrugter
Gulerod, pastinak og rødbede er lette at dyrke i store mængder, hvilket gør rejsen fra have-til-flaske særdeles givtig for enhver hjemmebrygger. Ved at dyrke dine egne rodfrugter får du mulighed for at eksperimentere med sorter, der typisk ikke sælges i supermarkedet fx vinterguleroden Purple Haze og den stribede Chioggia rødbede. Bruger du rodfrugter under fermenteringen, så vent et par frostnætter, for da er de mest sukkerholdige. Skrub rødderne frem for at skrælle dem, for det mest smags- og sukkerholdige sted på rodfrugten er lige under skræll en. Nogle af de spiselige rødder, som bruges til at krydre vin og spiritus (se listen med forslag her på siden), kan du ofte ikke selv dyrke. Så hvis du er på jagt efter atypiske rødder for at dine drinks skal skille sig ud, skal du nok anskaffe dem tørrede eller som essens fra en helsekostbutik eller online.
Grav rødderne op
Peberrod (billedet): Hvis du ønsker en særlig kraftfuld smag i vodka og sætter fut i en bloody Mary.
Runkelroe: Denne grøntsag dyrkes primært til kvæg, men der var engang, hvor folk på landet brugte den til at lave øl og vin.
Mælkebøtte og Burre: Den populære duo i mousserende drikke laves med rødderne fra begge ukrudtsplanter. En spiritusvariant af drikken anbefales.
Sukkerrod: 1 familie med pastinakken og denne lidet kendt staudegrøntsag menes at være en af de første smagsforstærkere man brugte i ølbrygning.
Lakridsrod og andre spiselige rødder: Den udtalte anissmag gør lakridsroden til en af de rødder, man bruger til at give smag i alkohol. Andre mindre kendte rødder er ensianrod (tilføjer bitterhed til vermouth og bittere), sassafras (udgjorde smagen i den originale root beer sodavand) og kvan (giver en skarp smag lig enebær).