Desværre kommer vi aldrig til at opleve at høste friske ananas fra vores fugtige, vindblæste have, men vi vil varmt anbefale en tur hen til din lokale grønthandler for ‘at plukke’ et par stikkende frugter for at kunne lave denne tropiske vin. Det er en af de sjældne vine, du selv kan lave, som formår at bevare sin frugtsmag under fermenteringen og frem til den ender i dit glas. Det er tid til at finde græsskørtet frem – vinen er en sand hawaiiansk hula-hula dans på flaske.

Tilberedelsestid 1 time.
Fermentering 3 måneder.
Modning 6-12 måneder.

2 ananas.
1,4 kg sukker.
saft fra 1 citron.
1 kop sort eller grøn te.
champagnegær.
gærnæring.
pektinenzym.
1 Campden tablet.

1. Skær top og bund af begge ananas og skær i skiver og herefter i tern.

2. Kog 2,25 liter vand i en stor gryde, tilsæt ananasternene og lad simre i 25 minutter.

3. Imens kommer du sukker, citronsaft, te (garvesyren) og 2,25 liter vand i en steriliseret gæringsspand.

4. Si den bitre ananas gennem et presseklæde ned i gæringsspanden og rør rundt.

5. Når væsken er afkølet, tilsættes champagnegær, gærnæring og pektinenzym. Opbevares lunt i 1 uge under låg.

6. Fermenteringen bør være godt i gang nu, så led væsken over i en 4,5 liters vinballon og monter gærlås.

7. Når gærlåsen (efter cirka 1 måned) ikke længere bobler, omstikkes vinen til en ny ren vin ballon og vent i yderligere 2 måneder. Tilsæt 1 Campden tablet i ballonen og omstik vinen til flasker.

6. Denne frugtagtige sag har stor gavn af modningen, så vent 6-12 måneder med at nyde vinen.