Bøgebladet er en ingrediens, der perfekt illustrerer den magi, det er at lave sin egen alkohol. At dufte eller bide let i et råt blad er intet forvarsel om den transformation, der finder sted så snart, det er dumpet ned i en flaske alkohol – allerede et par uger efter udblødningen har bladene udviklet en overraskende nøddeagtig smag . Takket være bogen Naturens vilde gaver af Richard Mabey var ‘bøgebladsnoyau’ (se tekstboks) meget populær for en stund i 1970’erne. Med den seneste popularitet i selv at indsamle råvarer ude i naturen samt talrigheden og genkendeligheden af bøgeblade er likøren blevet genoplivet og Mabeys opskrift dukket op igen. Som med alle udtræk er der mange måder at lave drikken på – vi baserede først vores på hvid rom (Mabey bruger gin og brændevin) og vi har også tilføjet honning for at komplimentere nøddesmagen.

Tilberedelsestid 20 minutter.
Trækketid 2-3 måneder.

500 ml bøgeblade.
160 g tyndtflydende honning.
1 x 70 cl flaske hvid rom eller vodka.

1. Pluk bøgebladene når de stadig er friske, er bløde og slatne at røre ved og har en limegrøn farve. Den præcise mængde er ikke afgørende – du skal bruge så mange, at de fylder cirka 2 tredjedele af alkoholen uden at være presset sammen.

2. Skyl bladene, ryst dem tørre og kom dem i et patentglas.

3. Hæld rom eller vodka i, forsegl glasset og stil det et køligt mørkt sted i 2 uger.

4. Filtrer væsken over i et andet patentglas eller flaske. Pres let på bladene for at trække de sidste få dråber ud.

5. Tilsæt honning og giv glasset en ordentlig rystetur for at hjælpe honningopløsningen på vej. Det tager måske et par dages gennemrystninger før honningen er helt opløst. Alternativt kan man forsigtigt opvarme honningen med et par spiseskefulde vand for at hjælpe en hurtigere opløsning på vej.

6. Lad den modne i yderligere 2 måneder før den nydes.