Denne gruelige, brændende drink er for folk, der tørster efter den prikkende fornemmelse på tungen fra ingefærøl, men som ønsker at skrue endnu mere op for varmen. Folk, der er lidt nervøst anlagt, ønsker muligvis at tæmme denne spiritus med en mildere ingrediens, men vi foretrækker, at gnide vores ingefærøl med en ilter Scotch Bonnet chili, med kerner og det hele. Bliv ikke forskrækket over den sviende  chilieksplosion i  din mund  i  starten –  svien  er  flygtig og vil ikke blive i din gane; de varmende noter fra ingefæren vil  snart tage over  og kysse smerten væk.

Tilberedelsestid 20 minutter.
Fermentering 2dage.
Modning 1-2 dage.

10 cm ingefærrod , skrællet og grofthakket.
Saft fra 2 citroner.
200 g hvidt sukker.
1 chili.
Overgær.

1. Kom hakket ingefærrod i en steriliseret spand og tilsæt citronsaft og sukker.

2. Hæld 2 liter kogende vand ned i spanden og rør rundt.

3. Nu kommer det sjove – tilsætningen af chili. Hvis du vil maksimere styrken, så hak chilien og kom det i spanden, kerner og det hele. Vi vil dog anbefale, at man i sin første portion er varsom og udelader kernerne. Vovehalse kan altid øge styrken i kommende portioner.

4. Vent indtil væsken er afkølet og tilsæt gær. Lad den stærke sprut fermentere i 2 dage under et viskestykke.

5. Filtrer øllet gennem et presseklæde ned i en 2 liters plasticflaske og skru låget på.

6. Lad flasken stå i 1-2 dage og husk at lede gassen ud af flasken ved jævnligt at skrue på låget.

7. Opbevar flasken på køl i cirka 1 time inden servering.