Intet kan sætte gang i en fest som et shot tequila – især hvis du gør den til en rigtig varmespreder med et brændende brag af chi li . Og har man sagt tequila, må man også sige margarita. Vi mener, den bløde og forførende mango er det perfekte modstykke til vores chili missiler – men det er din fest, så føj et skvæt af den stærke drik til juicen fra din favoritfrugt.
Tilberedelsestid 10 minutter.
Trækketid 2-24 timer.
2 hele friske chilier.
1 x 75 cl flaske tequila.
TIL MARGARITAEN
2 spsk friskpresset mangojuice.
2 spsk chilitequila.
1 spsk appelsinlikør fx Cointreau eller Grand Marnier.
1 tsk frisk limesaft.
1 spsk salt.
1 knivspids chiliflager.
1 lille limebåd.
1. Vælg din chili med omtanke. Foruden at sikre dig, at du kan klare varmen, skal du også huske, at de varierer let i smag. Når vi får lyst til at lege med ild, elsker vi den søde, brændende tomatsmag af Scotch Bonnet chilien.
2. Med spidsen af en kniv laves et par snit i chilierne og de dumpes ned i et stort glas. Hæld tequilaen over.
3. Chilierne vil hurtigt overgive varmen til alkoholen, så tjek alkoholen efter 2 timer. Hvis dit ansigt vrider sig i smerte, bør du nok fjerne chilierne øjeblikkeligt. I modsat fald lad dem stå uforstyrret i 24 timer hvorefter chilierne fiskes op og smides ud (og husk du kan altid senere gøre tequilaen stærkere ved at gentage proceduren med flere chilier).
MANGOMARGARITA
4. Skræl en moden mango. Skær stenen fri og frugtkødet i tern. Kom dem i en blender og hæld herefter pureen i en si for at udvinde juicen.
5. Bland den tykke mangojuice med tequilaen, appelsinlikør, limesaft og nogle isterninger i en cocktailshaker eller et glas med tætsluttende låg. Ryst glasset i skulderhøjde ligesom de gør på film, indtil væsken er lækker og kold.
6. Rør salt og chiliflager sammen på en tallerken.
7. Gnid limebåden på kanten af et glas og tryk det ned i salt-og chili-blandingen, så den hænger ved glasset.
6. Hæld forsigtigt margaritaen i glasset.