Nogle vil påstå, at dette er verdens bedste drink, hvorimod de, der har haft uheldige oplevelser med den i deres ungdom anser den som værende den værste. Men pak dine fordomme væk – denne cider vil smage som intet andet, du kan købe på flaske i supermarkedet. Læs her hvordan du brygger en tør cider, der er ren, enkel og uden dikkedarer – præcis som den bør være.
Tilberedelsestid 1 time.
Fermentering 2-6 måneder.
Modning 4 måneder.
9 kg æbler (udelukkende cideræbler eller en blanding af mad- og spiseæbler).
1 Campden tablet.
VALGFRIT:
Cidergær.
1 tsk pektinenzym.
1 tsk sukker per flaske til karbonering
1. Klargør æblerne til rivning. Skyl dem, hvis der er nedfaldsæbler iblandt og kasser de rådne æbler.
2. Skær æblerne i halve eller kvarte og riv dem.
3. Fyld frugtkødet i æblepressen, eller hvad end du bruger til at presse æblerne og led saften direkte ned i en vinballon.
4. Tilsæt 1 knust Campden tablet i vinballonen, dæk den til og lad stå i 24 timer.
5. Prop vinballonen løst med et stykke vat og afvent tålmodigt fermenteringen. Den bør begynde efter få dage, men hvis du tvivler på moder natur og hendes vildgær, så tilsæt cidergær for at hjælpe hende på vej. Tilsætning af pektinenzym på dette stadie vil mindske risikoen for en uklar cider og pektinklumper.
6. Når den indledende fermentering aftager i fart, monteres en gærlås og vinballonen anbringes et køligt sted, hvor cideren kan fermentere de næste adskillige uger.
7. Omstik den unge cider til en ren vinballon, når boblerne i gærlåsen næsten er ophørt, og der er en solid mængde bundfald.
8. Foretag en hydrometeraflæsning. Alt under 1005 oechslegrader er klar til at stikkes om før flaskning.
9. Tilsæt en teske sukker i hver flaske, hvis du ønsker lidt brus. Dette vil tilmed tage toppen af tørheden.