Vi elsker hindbær. Deres skarpe frugtsmag nyder intet bedre end at blive sødet med den gave alkohol udgør – for hvilken hindbærrene vil belønne  dig med  en himmelsk,  smagfuld, farverig rød likør. Mærkværdigt nok er hindbær også ret glade for krydderurten timian, der giver en let dybde i smagen over for hindbærrets intense glød og whiskyens jordagtige varme. Vi tilsætter kun meget lidt timian og reven appelsinskal, men hvis du føler dig eventyrlysten, kan du fordoble mængden af timian. Eller lade hindbærrene stå alene i en tidløs klassiker.

Tilberedelsestid 10 minutter.
Trækketid 3 måneder.

Cirka 30 store fejlfri hindbær.
12 timiankviste (af cirka 5 cm længde).
Reven skal fra ½ økologisk appelsin.
180 g hvidt sukker.
1 x 70 cl flaske whisky.

1. Skyl hindbærrene og kom dem i et glas.

2. Skyl timiankvistene og kom dem i glasset.

3. Tilsæt sukker, whisky og reven appelsinskal. Der er ingen grund til at bruge en dyr single malt whisky; en billig flaske blandet whisky er ganske fin.

4. Luk låget tæt til og giv glasset en god rystetur. Lad glasset trække et køligt, mørkt sted. Ryst dagligt glasset indtil sukkeret er opløst helt. Herefter skal glasset blot rystes hver anden uge indtil flaskning.

5. Stjæl en slurk efter blandingen har trukket i 2 måneder. Denne opskrift er ikke ligeså sød som de fleste af vores likører, så du vil muligvis gerne tilføje en smule ekstra sukker  for at ramme din foretrukne smag. Ryst glasset dagligt indtil det nye sukker er opløst.

6. Når væsken har trukket i 3 måneder, filtreres den over i steriliserede flasker. Selvom den er drikkeklar med det samme, så gavner det virkelig likører med syrlig frugt og lavere sukkerindhold at modne i længere tid. Forsøg i det mindste at gemme mindst halvdelen i yderligere 6 måneder eller længere.