Håndbryggere kombinerer ofte malt med sukkeringredienser for at ændre på øllets karakteristika, men få ingredienser er dog så berigende som honning. Den kan tilføje en lethed til enhver slags øl med dens delikate honningsmag og lette blomsteraroma. Dette øl er enkelt at fremstille, men slutresultatet vil få dig til at summe af fryd – og hvis du er ligeså imponeret som os så bare tænk, hvad honning kan gøre ved andre slags øl.
Tilberedelsestid 2 timer.
Fermentering 1-2 uger.
Modning 2 uger.
100 g knust karamelmalt.
450 g flydende maltekstrakt (light eller amber).
1 lille håndfuld (15 g) humle – 2/3 bitter humle, 1/3 aromahumle.
200 g pasteuriseret honning overgær.
½ tsk hvidt sukker per flaske til karbonering.
1. Kom knust karamelmalt i en gryde med 2,25 liter vand (kom eventuelt malten i en mæskepose, hvis du har sådan en) – honnings sødme forsvinder under fermentering, men malten vil give øllet et sødt kys af karamel. Opvarm mæsken indtil den når en temperatur på 65- 72°, og lad den trække i 15 minutter under låg. Hold temperaturen stabil og rør rundt et par gange.
2. Filtrer masken fra (eller fjern mæskeposen) og tilsæt maltekstrakt. Bring i kog indtil det hurtigt skummer, og skru så ned for varmen, så det ikke koger over.
3. Tilsæt cirka 2/3 af humlen (helst de bitre humlevarianter) og kog støt i cirka 45 minutter.
4. I de sidste 5 minutter af kogningen tilsættes honning og den resterende humle (og nu helst aromahumlevarianterne).
5. Tag gryden af varmen og tilsæt 2,25 liter forkogt, afkølet vand for at sænke blandingens samlede temperatur. Giv blandingen en rask omrøring, og når den er afkølet tilstrækkeligt til under 24°, filtreres blandingen over i gæringsbeholderen.
6. Tilsæt gæren i henhold til instrukserne på pakken og stil gæringsbeholderen et lunt sted – 15-24° er ideelt.
7. Når fermenteringen er ophørt, karboneres flaskerne som beskrevet i grundølopskriften. Stil flaskerne et lunt sted i 2 dage til eftergæring og flyt dem herefter til at modne et køligere sted i mindst 2 uger, før den nydes.