I enhver god tysk bar er du næsten garanteret et bredt udvalg af hvedeøl. Men med undtagelse af Belgien, er det nærmest umuligt at opstøve en i resten af verden. Der er en mangeårig og stolt historie forbundet  med hvedeøl i  Tyskland, hvor hver region har sin egen variant. Denne opskrift er lig den sydlige Hefeweizen, der i en hurtig vending kan få en belgisk makeover ved blot at tilsætte appelsinskal og koriander. Det er vigtigt, at man bruger gær beregnet til hvedeøl, da den fremhæver øllets karakteristiske smag (ofte beskrevet som ‘banan og kryddernellike’), der lader humlen træde lidt i baggrunden. Hvedeøl er i øvrigt baseret på en blanding af hvede og byg, hvilket også er tilfældet med hvedemaltekstrakt.

Tilberedelsestid 2 timer 15 minutter.
Fermentering 1-2 uger.
Modning 1 uge.

100 g hvedeflager.
650 g tørret hvedemaltekstrakt.
10 g humle – Hallertauer, Saaz, eller Tettnanger bruges sædvanligvis.
Maltekstrakt til hvedeøl.
½ tsk hvidt sukker per flaske til karbonering.

1. Kom hvedeflagerne i en mæskepose og udblød dem i en gryde med 2,25 liter vand og opvarm blandingen til cirka 70°C. Hold temperaturen stabil i cirka 20 minutter og rør rundt en gang imellem.

2. Fjern mæskeposen fra det nu uklare vand og rør tørret maltekstrakt i.

3. Bring i kog indtil det hurtigt skummer, og sk ru så ned for varmen, så det ikke koger over og skru herefter op igen og lad det koge stille og roligt. Tilsæt humle og kog støt i cirka 1 time.

4. Tag gryden af varmen og tilsæt 2,25 liter forkogt, afkølet vand for at sænke blandingens samlede temperatur. Giv blandingen en rask omrøring, og når blandingen er afkølet tilstrækkeligt til under 24°(, filtreres blandingen over i gæringsbeholderen.

5. Tilsæt gæren i henhold til instrukserne på pakken og lad gæringen begynde – den ideelle temperatur for hvedeøl er 18- 200 og vil tage 1-2 uger.

6. Karboner flaskerne med sukker før de fyldes med øl. Lad øllet modne i mindst 1 uge.

Noter:

WITBIER:
Tilsæt ½ tsk let knækkede korianderfrø og skal fra en kvart appelsin under de sidste 20 minutter af kogningen for at få din hvedeøl mere lig en belgisk hvedeøl.

HVEDEFLAGER:
Hvedeflager fremhæver den markante hvedesmag, gør øllet cremet og giver det færdige øl dets karakteristiske uklare udseende.