Hybenrosen er en pigget plante, som ikke uden videre afgiver sin frugt, men revne hænder er en lille pris at betale for en pose fuld af de alsidige bær, der er proppet med C-vitamin, som denne mjød vil drage nytte af. Hvis det er muligt, så foren dine hybener med en let smagfuld honning, så bærrenes frugtagtige smag ikke overdøves.

Tilberedelsestid 1 time.
Fermentering 3-4 måneder.
Modning 12 måneder.

450 g hyben.
1,5 kg honning.
Saft og revet skal fra 1 økologisk citron.
60 g hakkede rosiner.
Champagnegær.
Gærnæring.
1 Campden tablet.

1. Skyl hybenerne og mos dem i en morter (eller kom dem i en plasticpose eller i et viskestykke og slå dem med en kagerulle) og kom dem i en musselinpose.

2. Kom posen i en kasserolle med 2 liter vand. Bring i kog og lad simre i 20 minutter. Fjern eventuelt skum på overfladen med en ske. Tag af varmen og lad blandingen trække i 24 timer.

3. Filtrer væsken og kasser musselinposen. Tilsæt honning i hybenvæsken, opvarm forsigtigt og opløs honningen under omrøring.

4. Tilsæt citronsaft og reven -skal samt rosinerne. Rør godt og hæld blandingen i en gæringsspand.

5. Kog 2,5 liter vand og hæld det i gæringsspanden og lad væsken afkøle.

6. Til sæt champagnegær og gærnæring. Lad stå i 3 dage under låg.

7. Anbring en musselinpose i en tragt og placer denne i halsen  på en ren vin ballon . Hæld indholdet fra gæringsspanden gennem tragten. Du er muligvis nødt til at toppe vinballonen op med afkølet, kogt vand så den er fuld til halsen. Monter gærlås og lad fermenteringen begynde.

8. Når fermenteringen er ophørt (efter ci rka 2 måneder) omstikkes mjøden til en ren vin ballon.

9. Fyld op med vand, monter gærlås på ny og lad mjøden stå i yderligere 1-2 måneder.

10. Tilsæt en Campden tablet før flaskning og lad mjøden modne i minimum 1 år, før den drikkes.