Hver gang vi serverer denne cremede likør for vores venner, er vi garanteret at høre udbruddene: “Wow, den smager meget bedre end det, man kan købe i butikkerne”, “Jeg vidste ikke, den var så nem at lave” eller “Jeg vil gerne bede om et glas mere”. Den irske whiskey ligger navn til likøren, men vi lover ikke at sige det til nogen, hvis du bytter whisk(e)yen ud med noget andet.

Tilberedelsestid 25 minutter.

2 top tsk kakaopulver.
½ krus nybrygget sort kaffe.
1 vaniljestang (eller½ tsk vaniljeessens).
½ tsk mandelessens.
280 ml kondenseret mælk.
250 ml lrish whiskey (eller anden whisky).

1. Rør kakaopulveret i den friskbryggede kaffe.

2. Skær vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ned i kaffen. Kom også vaniljestangen i kaffen. (Eller tilsæt vaniljeekstrakten nu, hvis du bruger det.)

3. Tilsæt mandelessens i kaffekruset og lad blandingen stå indtil den er afkølet.

4. Filtrer kaffen i en skål med kondenseret mælk og whiskey. Bland det grundigt sammen med et piskeris eller i en blender.

5. Hældes på flasker og opbevares på køl. Du vil måske lægge mærke til, at ingredienserne begynder at skille efter et stykke tid . Frygt ej! En rask omrystning bør bringe drinken tilbage til den oprindelige konsistens . Likøren skal helst drikkes inden for 2 uger.