Hold på hat og briller for det er tid til at tage på et verdensomspændende sprutcruise. På rejsen vil vi præsentere dig for nogle sJældne sammensætninger tilsat spøjse lokale traditioner samt lære dig. hvordan du piffer kendte klassikere op.
Verden svømmer i alkohol. Uanset rejsedestination har man mulighed for at prøve utallige lokale drinks, som ofte vil være forbundet med pågældende lands historie og kultur og ofte vil være en del af et socialt ritual. Men selvom rejsemulighederne nu til dags giver os mulighed for at prøve disse pudsige bryg på egen gane, er alkoholpræferencer, ligesom det er tilfældet med madlavning, ofte ikke universelle, og en populær drink i en del af verden vil muligvis blive rynket på næsen ad i andre dele af verden. En forkærlighed for særlige smage skyldes ofte udvalget af tilgængelige ingredienser i det område – det er imponerende hvordan, mennesket kan få smag for visse smage, når udvalget er begrænset. Især når det egentlige formål er at opleve de svimlende følger af alkohol.
Smagspræferencer kan også udvikle sig på grund af sociale og kulturelle årsager af mere tilfældig karakter. Fx absint som stammer fra 1700-tallets Schweiz. Mange finder den lidt kedelig og bitter og for stærk til at nyde alene, men for overdøvende at drikke sammen med noget andet. Alligevel blev den et overgangsritual for franske kunstnere og filosoffer i slutningen af 1800-tallet som en måde hvorpå, de kunne fremkalde kreativiteten (omend den også bød på få selvdestruerende, hallucinerende bivirkninger). I takt med at absint blev berygtet i nær og fjern, begyndte den at blive forbudt flere steder, hvilket naturlig vis kun gjorde drinken endnu mere fascinerende og eftertragtet.
En stor fordel ved at leve i vores tid er at mange af disse hidtil gådefulde drinks fra hele verden, inklusiv absint, er nemme at kopiere i dag uanset hvor i verden, du bor. Ingredienser er ikke længere begrænset til dets lands oprindelse, og jo flere vi kommer i kontakt med, jo bedre vænner vores ganer sig til usædvanlige smage.
Vi vil præsentere dig for drinks, du muligvis aldrig har hørt om, genskabe andre du måske troede gik ud over dine cocktailevner og forsyne dig med vores egne variationer af internationale klassikere.
Om ingredienserne
I bogen har vi gentagne gange understreget, at mængdemålene ofte ikke behøver at være præcise, og det kunne ikke være mere sandt end i dette kapitel. Er du i tvivl, om du kan skaffe en bestemt ingrediens, så prøv at skifte den ud med en lignende ingrediens. Adskillige af opskrifterne er blevet til, fordi vi ikke kunne skaffe de samme ingredienser som vores udenlandske venner. Så vi opfordrer dig til at eksperimentere og lave dine egne unikke opskrifter og blot se vores opskrifter som en guide.
Skab dine egne cocktails
Cocktails er simpelthen bare en blanding af forskellige drinks og typisk skabt til en bestemt bar, en bestemt begivenhed eller særligt populær i en bestemt tidsperiode. Nogle er siden blevet klassikere og bliver drukket i litervis verden over. Andre bliver opfundet og næsten øjeblikkeligt glemt. Bild ikke dig selv ind, at du skal være drinksekspert for at opfinde din egen cocktail. På trods af at de bedste bartendere mixer, shaker og skænker drinks, der synes at være over gennemsnittet, er der ingen grund til hvorfor andre ikke også skulle kunne fremtrylle en perfekt drink. Vi har medtaget vores bud på nogle klassiske cocktailopskrifter samt tilføjet et par ekstra, som vi tilfældigvis er faldet over. Imponer dine venner ved at sætte dit eget præg på din yndlingscocktail.
Dyrk dine egne drinks
Kan du lide disse opskrifter, skulle du måske overveje at dyrke din egen cocktailhave. Hvor vin typisk kræver store mængder af en ingrediens, kræver disse opskrifter kun meget små mængder af ingredienserne, som du faktisk selv kan dyrke. Baser din køkkenhave ud fra få grundingredienser, som er nævnt andetsteds i bogen – fx urter som mynte, fennikel, timian og malurt. Giv din have et strøg af farve med blomster som lavendel, hjulkrone og måske en rose. Du kan sågar tilføje et par grøntsager- hvis solen tilsmiler din køkkenhave, er chili og agurk værd at dyrke for deres henholdsvis varmende og kølende egenskaber. Dernæst kan du være kreativ og forsøge dig med mere usædvanlige planter – og her er tre forslag til inspiration: Urten citronverbena, der som navnet hentyder, har en citrussmag og derfor gør den særdeles oplagt til urteudtræk og cocktails.
Indianermynte er i familie med mynte men har en sød anis smag, som gør den til en interessant substitut for den traditionelle myntegarnering. Alpine jordbær er en plante, der gror særdeles godt mellem andre planter, og dens bittesmå mørkerøde bær kan piffe enhver punch op.