Når vi ikke kan modstå trangen til at brygge og tiden er sparsom, vil vi ofte skamløst vende blikket mod køkkenskabene og de overraskelser, der måtte findes på dåse i dem. En dåse med frugt indeholder alt, du behøver til et succesfuldt bryg; fed, frugtsmag og rigelige mængder fermenterbar sukkerlage. Tilsæt blot citronsaft for at skære igennem sødmen og gær til at sætte festen i gang. Tag den med til picnics om sommeren eller server den i champagneglas til fine sammenkomster – men afslør ikke hvordan du har lavet den.
Tilberedelsestid 10 minutter.
Fermentering 7-9 dage.
450 g frugt fra dåse (vælg din favoritfrugt).
Saft fra 1 økologisk citron.
200 g sukker.
Overgær
1. Gennemsøg spisekammeret efter en dåse frugt. Det er underordnet hvilken slags svesker(!) er alletiders, men også ferskner, pærer og sågar grapefrugt på dåse fungerer lige så fint. Vær sød at undgå supper på dåse til denne opskrift.
2. Mos frugten med en kartoffelmoser eller et passende stumpt redskab og kom frugten i en steriliseret gæringsbeholder sammen med citronsaft og sukker. Kog 2 liter vand, hæld det i gæringsbeholderen og rør rundt.
3. Når blandingen er afkølet tilsættes gær. Læg låget løst på eller læg et viskestykke henover og stil blandingen et lunt sted, hvor den kan fermentere.
4. Lad væsken fermentere i 3-4 dage før du filtrerer den gennem et presseklæde og ned i en plasticflaske.
5. Skru låget godt på og lad væsken fermentere i yderligere 4-5 dage. Lad gassen undslippe flasken ved jævnligt at skrue låget kortvarigt af og herefter på igen. Husker man ikke at gøre dette, kan det resultere i eksplosioner og en klistret væske løbende ned ad væggene. Det er ikke fedt.
6. Husk at dit frugtbryg vil fortsætte fermenteringen i flasken, og jo længere tid der går, jo mere tør i smagen (og jo højere alkoholprocent) får drinken.