Hvis du elsker en god porter, men hungrer efter noget mørkere, stærkere og mere intenst, er et simpelt brombær- og brændevinsudtræk lige en drink for dig. Og hvis du vil skrue op for intensiteten, vil denne likør gøre dig vild af begejstring. Idet brombærrenes dybe fylde vil forføre dine smagsløg, kommer der en kraftig bølge af skønne, syrlige hyldebær. Sammenlignet med vores vilde brændevinslikør, er porter for tøsedrenge.
Tilberedelsestid 10 minutter.
Trækketid 3 måneder.
300 g brombær.
200 g hyldebær.
220 g hvidt sukker.
1 x 70 cl flaske brændevin.
1. Pluk de største, mest modne, mest saftige brombær og hyldebær du kan finde. Brombærrene kan du blot skylle og komme i et stort patentglas, men hyldebærrene kan først komme i glasset, når alle stilke er fjernet. Hyldebær har for vane at modne på forskellige tidspunkter inden for samme klase, så fjern først alle grønne eller gamle rynkede bær og kasser dem. Den letteste måde at skille de modne bær fra stilkene er at bruge fingrene, men hvis du ikke ønsker dine hænder skal ligne seriemorderens fra Sweeney Todd filmen, kan du knipse bærrene af ved at køre stilkene gennem tænderne på en gaffel.
2. Kom sukker, bær og brændevin i glasset. Luk glasset og giv det en energisk rystetur.
3. For at sikre drikkens luksuriøse, mørke farve skal du opbevare glasset et køligt, mørkt sted. Ryst glasset dagligt indtil sukkeret er opløst og fortsæt med at ryste det hver eller hver anden uge i resten af trækkeperioden.
4. Denne drink må ikke forjages, så forsøg at holde ud i 3 måneder før du hælder den på flaske. Filtrer væsken gennem en fin si eller et net – pres forsigtigt frugten for at frigive de sidste dyrebare dråber uden at blive for hårdhændet og lave et svineri. Selvom væsken har så mørk en farve, at du næsten ikke kan se det, så vil små stykker frugt sandsynligvis ende i flasken. Hvis du vil fjerne disse, kan du bruge et kaffefilter og filtrere endnu en gang.
5. Mere end nogen anden likør vil vild brændevin have gavn af at modne i flasken, så det er uden tvivl værd at være tålmodig og give smagene tid til at modnes. Har du i sinde at drikke den umiddelbart efter flaskning, vil du muligvis gerne tilsætte lidt mere sukker for at tage de skarpe kanter.